Smartlog v3 » Madonnaen » Besøg i Vatikanet
Opret egen blog | Næste blog »

Madonnaen

Lidt af hvert - aktuelle og impulsive indfald og udfald

Besøg i Vatikanet

13. Aug 2011 18:04, Madonnaen

Siden jeg for adskillige år tilbage så “Tornfuglene ” i TV, hvor den kvindelige hovedperson er håbløst forelsket i en katolsk præst, spillet af den flotte Richard Chamberlain, der senere ender som kardinal i Rom, har jeg drømt over at komme til the i Vatikanet.;-)

Vores sølvbryllup blev bl.a. fejret med en rejse til Rom, hvor vi sled grundigt på skosålerne i den store by pga. de mange seværdigheder, bl.a. da min gemal insisterede på at gå rundt om Vatikanet.

Og det ta’r længere tid, end man lige regner med, skulle jeg hilse og sige, ihvertfald var vi sådan ca. 1 time om turen.

Peterskirken var naturligvis et ‘must’, men nåede desværre ikke at se paven messe om søndagen, hvor vi var på tur til Gina Lollobrigidas fødeby.

Så under en samtale med et par nydelige ældre damer på hotellet, spørger den ene pludseligt, om ikke vi kunne tænke os, at se paven messe i Peterskirken onsdag, undrede jeg mig godt nok, men damen fortalte at der skulle hentes adgangskort oppe i Vatikanet til venstre i bygningen med tæppet i vinduet, hvorfra man ser paven taler til folket på Peterspladsen, bl.a til påske.

Der stod ikke noget om adgangskort foran indgangen, men til gengæld var var der posteret et par schweizergardere og en kvindelig politibetjent udenfor indgangen til Vatikanet, så selv om hun så temmelig stram ud, så dristede jeg mig til at spørge om disse adgangskort eller billetter til ‘forestillingen’ i den berømte kirke.

- Ohhh, for the audience, spurgte hun, og jeg tænkte, at her kunne der ikke ske noget ved at svare: - Yes!

Selvom jeg undrede mig kraftigt, så slog hun ud med armen og sagde værs’go’, og vi tog trinene op ad trappen forbi Schweizergarderne.

Nu kom vi inderdørs og der begyndte pragten og herlighederne med en kæmpe trappe og forgyldninger, alt imens det vrimlede med kardinaler i farvestrålende ‘outfit’ med de flotteste skærf i alskens farver omkring os.

Vi skulle angiveligt indskrives oppe på første sal, hvor der sad en kardinal og tampede på en noget gammeldags skrivemaskine, og forlangte pas af et par, der var kommet før os, da et andet kom til, og spurgte på engelsk hvad det hele gik ud på, blev vi svar skyldig.

Atter undrede det mig med disse pas, men da paven et par år forinden havde været ude for et attentat, kunne det jo godt passe, at de ville ha’ lidt styr på publikummet i kirken.

Lige før det blev vores tur fik min gemal ‘kolde fødder’, og uanset hvad jeg havde tænkt mig, så daffede han altså bare af, forkyndte han.

Det gjorde vi så begge, og troede damerne havde taget godt og grundig ’strøm’ på os, og det var dog heller ikke messe i kirken, som indskrivningen var til, men audiens hos paven om onsdagen, kunne en mere kyndig sjæl oplyse os om.:-)

http://rom-guide.dk/emnesider/UNDER_REJS…

Så the blev det altså ikke til, men vi fik da set en del af Vatikanet indvendig.:-)

paven

Kommentarer

  1. Erik Hulegaard
    13. Aug 2011 22:46
    1

    Min gamle (afdøde) tysklærer fortalte ofte med glød i øjnene om sin audiens hos den herre, der vises på billedet. ;-)

    Ærgeligt med hr. Madonna. Hvis man "er til paver", henregnes Johannes Paul 2 som en af de bedste og mest interessante paver. Det bliver bedre endnu - i maj 2011 blev samme afdøde pave kåret til helgen!

    Det er ikke hver dag, at man kan prale med at have været sammen med en helgen. Og med navnet "Madonna" - ville blogejeren have været pavestolt. ;-)

  2. madonna
    14. Aug 2011 08:44
    2

    @ Erik Hulegaard

    Tjae...ved nu ikke rigtig, om jeg er til paver.:-)

    Men er vældig nysgerrig mht., hvad der egentlig foregår bag 'kulisserne', både i Vatikanet og Frimurerlogen etc..

    Afviser dog ikke, at jeg ville ha' rendt rundt med en lysende glorie bagefter, for jeg er altid 'sulten' efter nye oplevelser.;-))